Skip to content

Brugerklubbens værdier

Brugerklubbens samarbejdsprincipper er inspireret af den udviklingsmetode, der anvendes i forbindelse med systemudvikling, den agile metode, eller “The Agile Manifesto”.

The Agile Manifesto er opbygget omkring fire udsagn, der siger noget om de værdier, man vægter i arbejdet:

  • Mennesker og interaktion vægtes højere end processer og værktøjer
  • Fungerende software vægtes højere end detaljeret dokumentation
  • Samarbejde vægtes højere end kontraktforhandling
  • At reagere på forandringer vægtes højere end at følge en plan
sbsys_netvaerksmoeder

Foruden “The Agile Manifesto” agerer Brugerklubben også ud fra en række værdier:

“Vær mod andre, som du vil have, andre skal være mod dig”

Dette betyder i praksis, at man opretholder klubånden og den gode samarbejdskultur ved at levere proaktiv sparring og god service over for hinanden, og være hinandens gode og konstruktive samarbejdspartnere.

“Skabe udvikling inden for digital forvaltning”

Dette indebærer bl. a. at udvikle og bevare netværk, tiltrække og fastholde ildsjæle og opretholde produktiviteten på mange fronter.

“Gøre SBSYS til det bedste ESDH system i Danmark gennem brugerdrevet innovation”

Dette er muligt ved at have kort vej fra idé til handling og fra bruger til udvikler. Samtidig skal fælles idéudvikling og temadage mellem brugerne og udviklerne prioriteres højt.